Kaktusser
Stueplanter
har interesseret mig lige siden jeg som syvårig fik min
første blomst. Det var en Hoya Carnosa også kendt som
voksblomst. Jeg synes stadig den dag i dag, at det er en fantastisk
smuk
plante, hvis ellers den bliver støvet af en gang i mellem. Og
når blomsterne åbner sig, er duften simpelthen pragtfuld.
Ulempen er at planten udskiller nektar, som drypper ned på
vindueskarmen. Det kan godt blive lidt klistret.
Den første plante holdt dog ikke så længe.
Årsagen var, at et par af mine brødre fik en anden plante,
som voksede betydeligt hurtigere. Jeg ved ikke hvad det var for en
plante. Men det at den voksede hurtigere, gjorde den mere interessant
på det tidspunkt. Jeg ville gerne kunne se, at den groede. Derfor
blev min første blomst udsat for lidt af hvert, og til sidst gik
den ud.
Det gik bare ikke helt som jeg havde regnet med. Om det var fordi min
mor havde en mistanke om, at jeg selv havde slået blomsten ihjel,
ved jeg ikke. Jeg ved bare, at jeg ikke fik en ny blomst i stedet for.
Så det var jo lidt surt.
Alligevel er det primært kaktusser jeg har. Og det er ikke kun
fordi, de er nemme at have med at gøre. Det er lige så
meget fordi, de får sådan nogle flotte blomster, hvis de
bliver passet rigtigt.
Det bliver mine desværre ikke. Jeg bor i en ret lille lejlighed med
kun to værelser. Der er ikke andre rum, som jeg kan disponere
over
til mine kaktusser. Det gør at hvileperioden, som kaktusserne
skal have, ikke bliver så effektiv som den burde blive. Og selv
om
temperaturen i soveværelset ikke er mere end ca. 14-15 grader
celsius, er det altså ikke køligt nok, til at jeg
får
ret mange blomster ud af det. Det betyder faktisk, at jeg kun har set
blomst i to af mine kaktusser. Ærgerligt, men jeg vil altså
ikke have det koldere, når jeg skal sove. Det er blandt andet
derfor, jeg gerne vil have en landbrugsejendom. Det vil gøre det
langt enklere, at give planterne de rette livsbetingelser. Så
hvem ved? Det er måske den vej det går… Man har jo lov at
håbe.
