Fartdjævle og spritbilister.

Endnu engang kan man læse om en person, der har kørt groft uforsvarligt, med den konsekvens at en anden tilfældig person mister livet. Og for at det ikke skal være løgn, er det kun 5 mdr. siden han sidst slog et menneske ihjel pga. høj fart. Endvidere har manden været frygtet i sit nabolag, på grund af sin besættelse af fart.
Jeg bliver vred, når jeg læser den slags. Når sådanne ulykker kan ske, må der være noget, der ikke fungerer godt nok i det danske samfund. Det er jo jævnligt, at vi kan læse om den slags ting. Det er kun en god uges tid siden, at jeg læste om en mand, der var stangstiv af øl og narkotika, som blev involveret i en ulykke, hvor et spædbarn på 8 måneder døde.
I den første sag dør bilisten af sine kvæstelser og kan desværre ikke stilles til yderligere regnskab for dem.
I den anden sag bliver bilisten formentlig tiltalt og dømt for uagtsomt manddrab.

Uagtsomt.

Det klinger hult i mine ører. Uagsomt er noget som sker, og som man ikke selv er herre over.
Men der er efter min opfattelse, ikke meget uagtsomt over at en person kører som død og helvede. Tværtimod. Der er tale om en kalkuleret risiko. De ved jo godt, at de ikke kommer i spjældet for det. De mister muligvis kørekortet, og får en bøde som er til at betale. Kun i sjældne tilfælde får de en betinget straf. Og så er det det.
Det burde efter min opfattelse, være således at hvis man slår et andet menneske ihjel som konsekvens af groft uforsvarlig kørsel, skulle det sidestilles med overlagt mord med den strafferamme som hører hertil. Spritkørsel er efter min opfattelse også groft uforsvarlig kørsel.
Det bør aldrig være en undskyldning, at man kan sige: ”Jamen jeg var fuld. Jeg anede ikke hvad jeg lavede. Jeg er nærmest uskyldig.” Desværre er det således i dag.

Jeg ved godt, at jeg er rimelig hård i min holdning. Men for de der mister et familiemedlem er det ikke bare økonomiske omkostninger. Det er et menneske, som aldrig kan komme tilbage igen. I hvert fald ikke så længe vi lever på denne jord. Det er personer, som er elsket af mange, der pludselig er væk. Det er børn der mister deres forældre og omvendt.

Jeg finder det skammeligt, at vi i et samfund som det danske tager så let på tingene.
Jamen vil nogen sige: “Den der kører et andet menneske ihjel er jo også mærket af det” og det er da også korrekt. Men kigger vi på den første sag jeg refererer til, var det ikke noget, der afholdt manden fra at gentage sit vanvid. Var han blevet proppet i spjældet første gang, havde den 23-årige kvinde, som nu er slået ihjel, stadig været i live. Det havde han i øvrigt også selv. Så det kan da godt være at jeg er hård og kynisk. Dog tror jeg, at det måske kan få en eller anden til at tænke sig om en ekstra gang, hvis der er en reel risiko for at komme i fængsel for den slags forbrydelser.

Tilbage til forsiden